mandag den 2. april 2018

God påske



Vores påske blev afsluttet med denne skønne kage. Den består af 4 bunde Black Magic chokoladekage, 2 lag hindbærmousse og 1 lag Tobleroneganache. Kagen blev først opsmurt med et ultra tyndt lag citroncreme, herefter med 1:1 chokoladeganache, som fik præg som et træ. På toppen af kagen er der masse af hjemmelavet påskeæg. De er støbt af Candy Melts i de forskellige farver og har fyld af Oreo, Peanut Butter/Jam og Cookie Dough (ser opskrifter herunder). Inden den smeltede chokolade kom i formen havde jeg stænket med lidt brunt pulverfarve, så æggene fik pletter. Sjovt lille projekt.



Kagen måler Ø16 cm og er ca. 11 cm høj.
Glædelig påske...



Opskrifter
Black Magic (ca 1/4 af opskriften)
Hindbærmousse
Tobleroneganache og 1:1 ganache (1:1 ganache: til denne størrelse kage bruges 200 g chokolade til 200 ml. piskefløde)
Citroncreme



Fyld til æggene

Oreo
3-4 Oreos
2-3 spsk flødeost
Blend Oreokiks med lidt flødeost til konsistensen er cremet.

Peanutbutter/Jam
5 spsk crunchy Peanutbutter
2 spsk flormelis
2-3 tsk hindbærsyltetøj
Evt. lidt fløde til at justere konsistensen
Alt blendes til en cremet konsistens. Tilsæt de forskellige ingredienser efter behov og smag.

Cookie Dough
100 g blød smør
25 g sukker
35 g brun farin
0,3 dl fløde
1/2 tsk vaniljeekstrakt
50 g hvedeme
llidt tsk salt
60 g mørk chokolade, hakket eller som små knapper

Pisk smør med sukker og brun farin i en stor skål. Pisk i 2-3 minutter indtil blandingen er lys og luftig.
Tilsæt fløde og vanilje mens der fortsat piskes.
Tilsæt hvedemel og salt, og rør godt rundt. Tilsæt til sidst chokoladen og rør indtil din cookie dough er helt ensartet og fin.
Denne opskrift er fundet hos Copenhagen Cakes, dog gengivet her i halv portion.

Når æggeskallerne er støbt og afkølet tilsættes lidt af det valgte fyld - husk plads til at lukke skallerne med mere chokolade.