lørdag den 31. marts 2018

Sagas dag



I dag skal Saga navngives. Saga blev født den 19. august 2017 og det skal nu fejres.



Kagerne måler 22 cm og er 11 cm høje. De indeholder hver 3 tykke vaniljelagkagebunde, hindbærmousse og Tobleronecreme. Kagerne er smurt op med lyserød citroncreme og overtrukket med marcipan fra Odense Marcipan (hvid og rosa).



Skoene og babyen i blomsten står på hver sin kageplade, der også er overtrukket med marcipan. De kan løftes af kagen og gemmes. Al pynten er formet i fondant.

Stort tillykke til lille Saga...



Opskrifter
Bunde
Hindbærmousse
Tobleronecreme

Opskrift citronsmørcreme
til en kage på 25 cm og 10 cm høj
250g blødt smør
500 g flormelis
1 citron, saften (eller citron-essens fra Dr. Oetker, 1-2 tsk.)
1 spsk. mælk/fløde

Rør smør og flormelis på lav hastighed til det er blandet. Øg hastigheden til max og rør i ca. 5-7 minutter. Tilsæt citronsaft og rør godt igen. Der kan tilsættes mere flormelis hvis konsistensen er for tynd. Eller mere mælk/fløde hvis konsistensen er for tør.