tirsdag den 1. marts 2016

Sunde og skønne muffins af dadler



Disse super lækre muffins er både gluten og laktosefrie, der er heller ikke sukker eller nødder i. Alligevel er de smækfulde af smag og det samme er den skønne cremede frosting/glasur.



Opskrift
ca. 10-12 stk.

12 stk. udstenede Medjool dadler (jeg brugte dog 14 helt almindelige dadler. De er lidt mindre end Medjool)
2 dl vand
110 g glutenfrit havremel (blend glutenfrie havregryn)
30 g kakaopulver
1 spsk. bagepulver
60 ml laktosefri mælk

Frosting
12 udstenede Medjool dadler (eller almindelige)
ca. 1 dl laktosefri mælk (prøv dig frem til den rette konsistens)
2 spsk. kakaopulver



Start med frosting/glausren:
Blend dadler, mælk og kakaopulver til det bliver en blød og cremet masse. Køl i mindst 2 timer.

Tænd ovnen på 175 grader.
Blend dadlerne med vand. Det skal blendes til dadlerne er helt findelt og massen er samlet.
Tilsæt kakao, bagepulver, havremel og den laktosefrie mælk.
Fordel dejen i 10-12 muffinforme (jeg fik 12 for mine forme var ret små). Fyld formene ca. 3/4 op. Bages midt i den varme ovn ca. 20 min. Test med en tandstikker om der hænger dej ved. De skal dog være ret svampede.
Lad kagerne køle af på en bagerist til de er helt kolde.
Pynt med glasuren.
Kagerne opbevares i en lufttæt æske i køleskabet.



Inspiration: feastingonfruit.com