søndag den 31. januar 2016

Klar til Valentine?



Med denne lækre sag kan det ikke gå helt galt ♥

Det er en skøn svampet chokoladekage med fyld af Oreo og smurt op med en lækker kakaocreme. Og faktisk ret nem at lave :)

Kagen/bunde
400 g sukker
225 g hvedemel
130 g ren kakaopulver
1,5 tsk bagepulver
1,5 tsk natron
0,5 tsk salt
2 æg
2,5 dl mælk
120 dl vegetabilsk olie uden smag (fx rapsolie)
2 tsk vanilje ekstrakt
2,5 dl kogende vand

Oreo fyld
4,8 dl iskold piskefløde
65 g flormelis
15 hakket Oreos
evt. 1 tsk vanille ekstrakt (eller 1 tsk vaniljesukker)

Opsmøring/frosting
225 g (usaltet) smør, lidt blødgjort
65 g ren kakaopulver
385 g flormelis
1 tsk vanillesukker
4 spsk varmt kogt vand

Forvarm ovnen til 175 grader. Smør og drys let med kakao to bageforme str. 20-22 cm. Læg et stykke bagepapir i bunden af dem begge.
Rør sukker, mel, kakao, bagepulver, natron og salt sammen i en røremaskine. Bland æg, mælk, olie og vanille og rør det sammen med en gaffel. Tilsæt dejen. Pisk/rør på medium hastighed i 2 minutter. Rør det kogende vand i ved at hælde det ned langs kanten af skålen. Fordel dejen i de forberedt forme.
Bages i ca. 30-40 minutter, tjek med en tandstikker om der hænger dej ved, når du stikker i kagen. Lad kagerne afkøle i formene i cirka 5 minutter, derefter vendes de ud på riste for at afkøle helt. Når de er kolde pakkes de ind i husholdningsfilm og sættes i køleskab. Gerne (helst) natten over.



Fyld
Hvis muligt forberedes fyldet i en iskold skål. Pisk fløden, vanilje og flormelis til du får flødeskum. Hold øje med, at det ikke bliver overpisket. Hak chokoladesandwich kiksene i mindre stykker og vend flødeskummet i. Stil på køl.

Skær kagerne i halve, så du får 4 bunde i alt ( her er anvendt 3 bunde). Fordel fyldet ligeligt mellem bundene. Jeg forer en bageform med husholdningsfilm eller en opsprættet plastpose og lægger kagen sammen deri. Pak hele kagen og formen ind og stil på køl nogle timer eller til næste dag.



Frosting
Rør smør med vanilje til det bliver en blød masse. På lav hastighed tilsættes flormelis og kakaopulver en skefuld af gangen indtil det lige netop er blandet. Tilsæt nu det varme og kogte vand og rør på høj hastighed i ca. 2 minutter.
Cremen skifter farve fra mørk til lys.
Tag kagen ud, vend den om på et fad (så bunden bliver toppen) og smør den op. Pynt som du synes.
Kagen skal spises når den er færdig, med mindre du ikke forventer sprøde småkager inden i. De bliver naturligvis lidt bløde af at blive vendt i flødeskum, men smager stadig skønt.