lørdag den 17. januar 2015

Frozen - banankage


Så er der igen bud efter den fine prinsesse Elsa fra Disney filmen Frozen.
Jeg kan sagtens forstå, hvorfor de små piger er så vilde med filmen og alle figurene i den. Der er mange fine detaljer og det er en ret sød film.



I dag skal Arwen så fejre sin 7 års fødselsdag og hun ville rigtig gerne have en banankage med Elsa på. Og det måtte gerne ligne den kage som jeg havde lavet til en anden sød lille pige.


Arwen får derfor denne dejlige banankage, der er delt i 4 bunde og lagt sammen med nutellacreme. Overtrækket er marshmallows-fondant (fra FunCake) og det samme er al pynten. Kagen fik til sidst masser af glimmer.

Stort tillykke til Arwen :)

Opskrift banankage (fra Arla)
(Jeg bagte opskriften dobbelt og fordelte i 2 bageforme a 20 cm. Det gav 4 bunde, ca. 1 cm tykke)

100 g smør
125 g mel
1 tsk. bagpulver
3 æg
150 g sukker
1 tsk vaniljesukker
2 moste bananer

Indstil ovnen på 175 grader. Sæt en bageplade på næst-nederste rille.
Smelt smør og lade det køle lidt af.
Bland mel og bagepulver.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse. Vend skiftevis en smule af melblandingen og det smeltede smør i æggeblandingen.
Til sidst tilsættes bananer, rør og hæld dejen i den valgte bageform.
Bag kagen i ca. 45 -55 min. Mærk efter med en tandstikker om den er færdig.
Lad kagen køle af.