søndag den 24. november 2013

Søndagens skønhedskage



Så fint kan en simpel chokoladekage pakkes ind :)
Det er Nem Chokoladekage lavet med appelsinsaft.
Kagen er delt en enkelt gang og blev så lagt sammen med et lag appelsincreme (Wilton tilsat appelsinpasta), som den også er smurt op med.
Overtrukket med hvid fondant og pyntet med rosenblade i 3 nuancer langs kanten. En enkelt rose pryder øverst.
Farven jeg har brugt til både blade og rose er Wiltons Peach.
Hele kagen blev sprayet med perlemor.

fredag den 22. november 2013

Dygtige kolleger

To gang har jeg haft fornøjelsen af at kage-nørde med mine søde kolleger. Her kan du se stemningsbilleder og deres fine resultater:







lørdag den 16. november 2013

Karens kage



Denne kage skal serveres til Karens fødselsdag. Kagen indeholder 2 chokoladelagkagebunde og 1 vaniljelagkagebund. Der er fyld af hindbærmousse og Tobleroneganache. Den kombination er super lækker og brugt utallige gange.
Kagen er opsmurt med appelsincreme (Wilton tilsat appelsinpasta) og er overtrukket med blandet marcipan og chokoladefondant og har pynt af fondant-blomster (nelliker).



Over hele kagen er der pustet glimmer.

Stort tillykke med fødselsdagen, Karen :D

lørdag den 9. november 2013

Naboens frugtkasse


Ups! Vi kom til at spise naboens frugtkasse, så de har fået en knap så sund udgave i retur.
Chokoladekage smurt op med appelsincreme og overtrukket med fondant. Indholdet i frugtkassen er "frugt"-slik :D

fredag den 8. november 2013

Shyyy ... baby sover



Vinterkage

Pink blomsterkage




Se hvordan du selv kan lave blomsten her.


Fine to-farvet blomster.

Chokoladecupcakes med Lemon Curd frosting


Efter 2 dage på kursus, mente vi alle, at vi havde fortjent lidt sødt. Dette er de gode chokoladecupcakes, her med Lemon Curd frosting.

Opskrift
Fundet hos Annettes Cupcakes (inspireret af "Ultimate chocolate frosting a la Martha Stewart")

9 dl flormelis
180 g blødt smør
1 tsk vanillesukker
3-5 spsk. Lemon Curd
1 - 1,5 dl lun mælk (tilsæt 1 spsk. af gangen til ønsket konsistens er opnået)

Flormelis, vaniljesukker og smør piskes til en luftig creme. Tilsæt Lemon Curd og pisk igen. Tilsæt mælken lidt af gangen.

Det er en super frisk frosting.

Der kan alternativt undlades Lemon Curd og i stedet tilsætte 2,5 dl. kakao.
Og med f.eks. 3 tsk. vaniljesukker i stedet for Lemon Curd, har du vaniljefrosting.
Skifter du mælken ud med for eks. jordbær sirup, har du jordbær frosting. Eller udskift med hindbær sauce fra Dr Oetker.
Du kan også bruge jordbær flormelis fra Dansukker istedet for almindelig hvid flormelis.
Erstatter du en smule af mælken med færdiglavet kaffe, har du en lækker mocca frosting.

tirsdag den 5. november 2013

Fødselsdagsgaver


Mine to søde kolleger Susanne og Vivi har og har haft fødselsdag, så i dag fik de hver en æske med de skønne vaniljesmåkager.

Stort tillykke :)

Basisopskrift:
200 g smør i små tern
200 g flormelis (alm. sukker kan også bruges)
1 stort æg
ca. 375-400 g mel (evt 50 g af det som cacao)

Smagsvarianter:
1 stor spk vaniljesukker eller kornene fra 1 vaniljestang
1 ps brunkagekrydderi
reven skal af en usprøjtet citron, lime eller appelsin
50 g cacao

Rør smør og flormelis godt sammen. Tilsæt letpisket æg og den ønskede smagsvariant. Rør det hele godt sammen og tilsæt sigtet mel lidt af gangen.
Saml dejen helt med hænderne. Lad dejen hvile køligt (på køkkenbordet) indpakket i en plastpose i ca. 1½ time. Rul ud enten på bagepapir eller med lidt mel. For at få ens tykkelse på småkagerne kan du rulle ud mellem 2 træpinde. Bag ved ca. 175-200 grader i ca. 10-15 minutter midt i ovnen.