søndag den 24. februar 2013

Sky high cupcakes



I dag har jeg leget med nogle cupcakes, der var til overs fra Ada's navngivning.
Jeg ville forsøge at lave "high dome cupcakes" (høje kuppel). Det var nu ikke så svært, men kræver stadig lidt øvelse. Og lidt tålmodighed...

Du kan selv forsøge - her er et link til hvordan.



Navngivningsdag for Ada



I dag skal skønne lille Ada holde navngivningsdag for familie og venner.
Kagerne indeholder 3 drømmekagebunde med appelsinjuice, mousse af blandet røde bær og Tobleroneganache.
Kagerne er smurt op med svejtsisk marengscreme med mørk chokolade og er overtrukket med blandet hvid og lyserød fondant.



Der skal også cupcakes til - her er det 4 af de 25 lime/kokos cupcakes med skøn frosting lavet på svejtsisk marengscreme med hvid chokolade og limeskal.



Stort tillykke til lille Ada :D

fredag den 22. februar 2013

Romantiske pops


Pops med romantik...


Drømmekagepops med mørk chokolade og lyserød mandelkrymmel.

Vinter pops


Drømmekage blandet med hindbærmarmelade, nutella, creme cheese og smeltet chokolade. Overtrukket med mørk chokolade.

De grønne pops er overtrukket med grøn Callebaut chokolade med limesmag.

torsdag den 14. februar 2013

Love is in the air...


I dag er det Valentines Day - skøn dag til at forkæle sine kære.
Her er det Caramel Mud Cupcakes med nutella-cream cheese-frosting og masser af hjerter i dagens anledning.

Opskriften på cupcakes finder du her og på frosting herunder:

100 g usaltet smør
100 g nutella
100 g flormelis
50-75 g flødeost med chokoladesmag

Alt piskes ca. 5-7 min.

søndag den 10. februar 2013

Fastelavnsboller


Skønne fastelavnsboller med forskellig indhold.
Bollerne med gul krymmel har æble med kanelsukker i, dem med rød/hvid/grøn krymmel har marcipan med æble og dem med konfetti har mørk chokolade og skumfidus.

Mormor var dagens gæst i vores lille hjem, så der blev også disket op med røde whoopie pies :)


Opskrift fastelavnsboller
15 boller

100 g smør
3 spsk. mørk sirup eller brun farin
2 tsk. stødt kardemomme
3½ dl mælk
1 æg (ca.60g)
20 g gær
575-625 g hvedemel
1½ tsk. fint salt
1 sammenpisket æg til pensling

Bland smør, sirup, kardemomme og mælk i en gryde. Lad blandingen stå på middelvarme indtil smørret er smeltet.
Hæld blandingen over i en røreskål og lad den køle indtil den er lillefinger lun (max. 40C). Rør ægget i og smuldr bagefter gæren i blandingen.
Rør melet i lidt af gangen og ælt dejen i 4-5 minutter (med enten hænder, røremaskine eller en elpisker med dejkroge). Drys saltet i og fortsæt æltningen i yderligere 3-4 minutter – dejen skal være blød og smidig. Tilsæt evt. mere mel.
Lad dejen hæve tildækket på et lunt sted til den har dobbelt størrelse (ca. 1½ time).
Rul dejen ud i en tykkelse på ca.½ cm og del den i 15 firkanter. Læg en klat fyld efter eget valg på midten og fold hjørnerne ind over. Luk fastelavnsbollerne ved at klemme dejen sammen om fyldet og lægge bollerne med samlingen ned på en bageplade beklæde med bagepapir.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og lad dem efterhæve i 20-30 minutter. Varm imens ovnen op til 210C/190C varmluft.
Sæt bollerne i midten af ovnen og bag dem i 12-15minutter til de er gyldne. Lad dem køle lidt ned på en rist inden de pyntes med fx glasur eller smeltet chokolade.

Forslag til fyld

Æble, kanel & rosin
Riv 2 æbler og bland med 2 spsk. kanel, 2 spsk. brun farin og 75g rosiner. Fordel blandingen på de udrullede dejstykker, fold bollerne sammen og bag som normalt.
Pynt de færdigbagte fastelavnsboller med hvid glasur og nøddeflager.

Marshmallows & chokolade
Kom 1 hel marshmallow og 1 tern chokolade på hvert af de udrullede dejstykker, fold bollerne sammen og bag som normalt.
Pynt de færdigbagte fastelavnsboller med hindbærglasur.

Lakridsremonce
Rør 75g revet marcipan, 75g blødt smør, 1-4 tsk. lakridspulver (efter smag) og 75g sukker sammen i en skål. Fordel blandingen på de udrullede dejstykker, fold bollerne sammen og bag som normalt.
Pynt de færdigbagte fastelavnsboller med citronglasur.

Nougat & kaffe
Smelt 200g nougat og ¼ dl stærk kaffe sammen i en kasserolle. Sæt det til afkøling i fryseren i ca. 10 minutter, indtil det er fast. Fordel nougatblandingen på de udrullede dejstykker, fold bollerne sammen og bag som normalt.
Pynt de færdigbagte fastelavnsboller med chokoladeglasur.

Krydret abrikospuré
Kog 100 g tørrede abrikoser op med 1 tsk. stødt ingefær, kornene af ½ vaniljestang og ca.½ dl vand. Lad det simre indtil det hele er en lind mos. Fordel mosen på de udrullede dejstykker, fold bollerne sammen og bag som normalt.
Pynt de færdigbagte fastelavnsboller med smeltet mørk chokolade eller kakaoglasur.

Banan & peanutbutter
Læg ½-1 spsk. crunchy peanut butter og 2 skiver banan på hver af de udrullede dejstykker, fold bollerne sammen og bag som normalt.
Pynt de færdigbagte fastelavnsboller med smeltet mørk chokolade og hakkede peanuts.

Forslag til glasur
Smeltet chokolade eller

Kakaoglasur
50g smeltet smør
150g flormelis
3-4 spsk. kakaopulver

Rør alle ingrediensernne sammen til glasuren og tilsæt evt. ½ tsk. lunkent vand af gangen inden konsistensen er tykt flydende.

Citronglasur
150g flormelis
Saften af 1 citron + 1 tsk. Revet citronskal
1 tsk. Vaniljesukker

Rør alle ingrediensernne sammen til glasuren og tilsæt evt. ½ tsk. lunkent vand af gangen inden konsistensen er tykt flydende.

Lyserød hindbærglasur
150g flormelis
3 spsk. hindbærsyltetøj eller 2 spsk. hindbærsaft

Rør alle ingrediensernne sammen til glasuren og tilsæt evt. ½ tsk. lunkent vand af gangen inden konsistensen er tykt flydende.

Chokoladeglasur
150g flormelis
75g afkølet, smeltet smør
4 spsk. kakaopulver
4 spsk. finthakket mælkechokolade

Rør alle ingrediensernne sammen til glasuren og tilsæt evt. ½ tsk. koldt vand af gangen inden konsistensen er tykt flydende.

Opskrifterne er herfra.


lørdag den 9. februar 2013

Hello Kitty


Coco bliver 2 år og hun er som de fleste små piger glad for Kitty.
Sidste års kage var stor succes, så indholdet er som dengang: Tykke drømmekagebunde med fyld af mousse af blandet røde bær og Tobleroneganache. Kagen er smurt op med svejtsisk chokoladecreme og overtrukket med sugarpaste, der er farvet lyserød.
Kagen måler 30 cm og er 10 cm høj.

Stort tillykke med dagen, Coco :D